LS8-højttaleren er bygget efter samme princip som LS16 men med et andet design. LS8 er specielt designet til at indbygges i loftet, således patienter ikke kan tilgå den. LS8 kan anvendes på alle typer sengestuer. Personalet kan arbejde frit, og der kan kommunikeres uhindret med patienten.
Brugsscenarier
LS8 anvendes typisk, hvor der findes patienter, som reagerer voldsomt udadtil. Dette kan f.eks. være på psykiatriske afdelinger.
Hygiejne
Systemet er mere hygiejnevenligt end pudehøjttalere og øretelefoner, idet højttaleren er indbygget i loftet, og der således kan arbejdes frit uden berøring af højttaleren.
Brugervenlighed
Der er et betjeningspanel ved hver seng, som enten er fastmonteret på kulisse eller kan være tilgængeligt for patienten. Betjeningspanelet er indbygget i en lukket kasse med henblik på at forebygge hærværk.
Lyd i særklasse
Med AudioCura’s direktive højttalere opnås i modsætning til med almindelige loftshøjttalere en retningsbestemt lyd, der ikke forstyrrer andre. Den individuelle lydzone giver patienten en unik mulighed for fokus på sin egen ”lydboble”.
Musikintervention
Musikinterventionen startes ved et enkelt tryk på en iPod/iPad ved sengen. Lydstyrken justeres automatisk i forhold til omgivelserne. Den anvendte musik kan målrettes den enkelte afdeling eller patienttype.