AudioCura fokuserer på at anvende musik til behandling og pleje af patienter i sundhedssektoren. For at gøre musikintervention praktisk anvendeligt har AudioCura udviklet – og arbejder fortsat på udviklingen af – en række produkter, der passer ind i arbejdsgange såvel som krav til hygiejne i sundhedssektoren og ikke mindst, som giver den optimale effekt af behandling med musik.
Selskabet AudioCura ApS blev stiftet i 2014 ved en fusion af SoundFocus ApS og Maysound ApS, de to førende selskaber inden for produkter til praktisk anvendelig musikintervention. AudioCura ApS bygger således på over 10 års arbejde med udvikling af produkter til anvendelse af musik i sundhedssektoren.